Nordic Sharing

Dette er en midlertidig side med information om planerne for platformen. Skriv til npk@npkerhverv.dk for yderligere spørgsmål og afklaring.

Nordic Sharing er en deleøkonomisk platform, som giver brugerne adgang til ting, oplevelser og services, som de ellers ikke ville have mulighed for af praktiske og økonomiske grunde.

Der arbejdes med ting som oftest bruges delvist, og derfor kan deles mellem flere ejere og lejere.

Tingene har karakter af, at anvendelsen er vigtigere end det fulde ejerskab.

Adgangen til tingene dagligt eller på bestemte tidspunkter/perioder er ikke vigtig.

Der vil som udgangspunkt være fokus på ting, hvor anskaffelsen vil have betydelig indflydelse på en almindelig privatøkonomi.

 

I første omgang fokuserer vi på motorcykler.

På længere sigt kommer flere ting til. Fremtidige muligheder vil være:

Sportsvogne, Klassiske biler, Campingvogne, Autocampere, Motorbåde, Jetski, Mindre fly, Racerbiler, PA anlæg, Kanoer, Kajakker, Fotoudstyr, Dykkerudstyr, Heste, Sommerhuse osv.

Og der vil kunne suppleres med diverse tillægsydelser afhængigt af de konkrete ting.

 

Hvordan fungerer det?

En konkret motorcykel deles mellem et passende antal (3-5) brugere afhængigt af de enkeltes ønsker og behov.

Via samlet platform med hjemmeside, aftalemodeller, vedtægter, finansiering, forsikring etc., skabes kontakt til og mellem brugerne.

Platformen formidler og administrerer alle transaktioner og aftaler samt relaterede services.

Finansieringen af køb, forsikring, drift og administration af motorcyklen sker ved en førstegangsbetaling og yderligere månedlige ydelser i forhold til brugerandelen og varigheden.

De enkelte brugere hæfter kun for eget engagement.

Aftaler indgås løbende når der er match mellem de enkelte brugeres ønsker og praktiske forhold.

Priseksempel:  (vil naturligvis være helt afhængig af en række valg)

  • Førstegangsbetaling: 13.000,00
  • Månedlig ydelse i 24 måneder: 950,00
  • Depositum: 5.000,00
  • Selvrisiko ved evt. skade: 5.000,00
  • Reparationer pga. ikke forsikringsdækkede aktiviteter: Efter regning
  • Transport ved rådighedsskifte: 6,50  per km, max 650,00 per gang
  • Priser er DKK incl. moms

 

Hvad gør du nu?

Hvis du eventuelt er interesseret i at være med i en brugerforening, så send nogle informationer, så det rigtige match kan findes.

Skriv til npk@npkerhverv.dk med følgende (skrive gerne “Nordic Sharing” i emnefeltet):

  1. Navn, adresse, telefon, e-mail
  2. Fødselsdag (Dato-Måned-År)
  3. MC-forsikrings anciennitet
  4. Hvilken konkret motorcykel og model er du interesseret i at have adgang til. (Skriv gerne flere)
  5. Dine ønsker til brugsmønster.
    1. Hvor mange andre vil du dele med
    2. F.eks. adgang hver 4. uge
    3. 2-3 sammenhængende sommerferie-uger
    4. Mulighed for uge-bytte
    5. Mulighed for 1-2 dage ind i mellem
    6. Andet
  6. Varighed, f.eks. 12, 24 eller 36 måneder